Besøgsven?
Folkekirken i Viby Sogn har en besøgstjeneste. Du kan få besøg, altså være besøgsvært, - eller du kan tage på besøg, altså være besøgsven. Er du interesseret, så kontakt Esther Bros på tlf. 22 85 13 63 onsdag kl. 11-13.
Besøgsvært?
* Måske har du behov for et besøg engang imellem, fordi du sidder alene hjemme i mange af ugens dage
* Måske bor din familie langt væk, eller du har meget lidt eller slet ingen familie
* Mange jævnaldrende venner og bekendte er måske ikke mere eller er svære at opretholde kontakt med
* Du er måske ikke så godt gående længere og er måske også kommet ud af vane med at komme ud mellem andre
* Du har behov for et menneske at tale med og eventuelt gå en tur sammen med
Besøgsven?
* Mand eller kvinde, ung eller gammel, det er underordnet, blot du har lyst og tid til at besøge et andet menneske
* Besøgsvennen har tavshedspligt
* Besøgsvennen skal være god til at lytte og skabe kontakt
* Besøgsvennen har jævnligt kontakt med lederen af besøgstjenesten
* Der forventes loyalitet overfor Folkekirken
"Risiko" for venskab
Du bestemmer selv, hvor meget du vil involvere dig, men der er "risiko" for venskab, endda livslangt venskab. Besøgsven og - vært aftaler selv, hvor ofte, hvornår og hvordan besøgene skal være. Er du interesseret så kontakt Esther Bros på telefon 22 85 13 63 onsdag 11-13.