Viby Kirkes historie

Udsigtsbillede af det gamle Viby i 1800-tallet med kirken og Viby Skole i baggrunden

Viby Kirke må være opført af Valdemar den Store omkring år 1150.  Den afløste efter al sandsynlighed en lille stavkirke, som lå nær ved det sted, hvor Åhavevej krydser Viby Ringvej. Her har arkæologer nemlig udgravet en kirkegård med 235 velbevarede skelletter fra tiden omkring år 1100 - 1200. På samme lokalitet har der også eksisteret en helligkilde, hvor arkæologer fandt resterne af et kildekapel.

Viby Kongsgård har på den tid ligget et stykke nord for kirken. År 1515 overdrog kong Chr. II patronats retten over kirken til spedalskhedskolonien Sct. Karens Gård i Aarhus. Dog forblev den i kongens eje indtil 1661, hvor den overgik til den hollandske købmand, Gabriel Marselis.

I 1710 blev kirken solgt til ejeren af Constantinsborg, Christian Charisius. Men i 1771 vendte kirken atter tilbage til Marselisborg, da baron Gersdorff købte kirken for 4200 rigsdaler. 1835 gik godset til familien Ingerslev og indenrigsminister H.P. Ingerslev blev kirkens sidste private ejer, idet han kort før sin død i 1896 solgte gård og gods – og dermed kirken – til Aarhus kommune. allerede i 1898 overgik kirken til Viby kommune, som ejede kirken i mere end 70 år.

Ved den store kommunalreform i 1970 blev Viby Kommune lagt under Aarhus Kommune og kirken gik dermed tilbage til Aarhus kommune. I 1975 overgik kirken som den sidste i stiftet til selveje under menighedsrådet. Aarhus Kommune beholdt dog administrationen af kirkegården, som først blev overdraget til Viby Menighedsråd i 1996.

Bag det smukke stendige ligger kirkegården som et stort, grønt og rekreativt område, der har sin egen fred og ro. Herigennem slynger Bjørnbakvej sig smukt op forbi den gamle højskole, hvor der nu er børnehave. Kirkegården er siden 1862 blevet udvidet adskillige gange og har kun bevaret sine grænser mod vest og nord, mens nye arealer er blevet inddraget fra øst og syd. Hovedindgangen sydvest for tårnet består af tre jerngitterfløje, ophængt mellem fire murede og hvidkalkede piller. En port med låge samme sted, samt en søndre låge, omtales første gang i 1707.

På den sydlige del af kirkegården ligger et rummeligt kapel opført i 1949.

Viby Kirke bestod oprindelig af romansk apsis, kor og skib.  Omkring 1400-tallet fik kirken to tilbygninger: Våbenhuset i syd og tårnet i vest.

 

Viby Kirke 2021

Viby Kirke indvendigtViby Kirke efter en omfattende renovering i 2018-2019, hvor der blandt andet blev lagt nyt gulv, hvor bænkene blev malet om og døbefonten flyttet ind midt i korbuen. Kirken blev nykalket og der blev installeret et nyt og bedre varmesystem og samt et moderne lys- og lydanlæg. Se billeder fra renoveringen 218-2019 her.

 

Kirkens udsmykning og inventar

Døbefonten

Døbefonten

Døbefonten, der er kirkens ældste inventar, er romansk, fremstillet af grovkornet granit. Kummen er 85 cm i diameter. Soklen er af grålig granit. 

 

Dåbsfadet

Dåbsfad

Dåbsfadet er fra 1550, dog først anskaffet i 1726. Det er et sydtysk arbejde i messing med drevne og punslede ornamenter og med fabriksstemplet ”HS” på randen. Fadet hører til en ret almindelig type med hjort- og hundfrise både på randen og i bunden. I midten ses bebudelsesscenen.

 

Dåbskanden

Dåbskande

Dåbskanden i messing fra omkring 1940 blev skænket ved kirkens overgang til selveje 1. april 1975.

 

 

Altertavlen

Altertavlen

Altertaveln fra 1640 er fremstillet af eg. Det er et billedskærerarbejde i senrenæssancestil. I topfeltet sidder et maleri – Kristus med tornekronen - fra 1890. I storfeltet er en reliefskåret nadverscene – ovenover ses den korsfæstede. På hver side ses to korintiske søjler med fantasimasker som prydbælter. De hviler på et fodstykke hver prydet med bedende engle. Foran storgesimsens fremspring sidder englehoveder med store, udbredte vinger. Topstykkets ydre maleri er flankeret af henholdsvis en mands- og kvindeherme med nøgen overkrop og brusket maskeskaft. Tavlens nuværende staffering stammer fra en restaurering fra 1948 – lavet på grundlag af den tidligere fra 1890. I tavlen findes to friser, begge forsynet med bibelindskrifter. Alterbordet stammer fra 1962og er dækket af et violet klæde med guldindvævet mønster, tegnet og udført i 1974 af John Becher, Holte. Alterdugen er i hør med kors i guldtråd og skænket kirken i 2008. 

 

Disk og alterkalk

Disk og alterkalk

Kalken er fra 1879 og stemplet med sølvvarefabrikant V. Christensens mærke, Københavns bymærke og guardienens, Simon Groths. Den er 18,8 cm. høj og dekoreret med båndlyng på knoppen, samt tunger på fod og bæger. Disken er fra tiden 1863-1904 og er 14,2 cm. i diameter og har samme, men næsten bortslidte stempel. Kalk og disk er forgyldt med baron Marselis’ våben.

 

Vinkande og oblatæske

Vinkande og oblatæske

Vinkande i sølv er fra 1935 og udført af Fr. Hingelbergs sølvsmede i Aarhus.

 

Messehaglerne

MessehagleMessehagleMessehagle

Messehagle

 

MessehagleMessehagle

Foruden kirkens tre nyere messehagler i farverne hvid, violet og grøn, råder kirken over en meget gammel og smuk messehagel med rygkrucifiks fra 1706. Selve krucifikset er overflyttet fra en ældre messehagel. Det er stukket med guld- og sølvtråd, samt med anvendelse af forskelligt farvet silketråd. Kappen er restaureret i 1970 af Selskabet for Kirkelig Kunst.

 

Salmetavlerne

Salmetavle

Salmetavlerne er fra kirkens istandsættelse i 1962. Farvelægningen er fra renoveringen i 2018-2019.

 

Gravsten

Gravsten

Der findes ni gravsten i kirken. De er fra årene 1668-1670 og lagt som mindesten for nogle af kirkens præster og andre fremtrædende folk. To af stenene lå oprindeligt i skibets midtergang, mens syv var nedfældet i gulvet i koret. I 1962 blev gravstenene flyttet ud i våbenhuset. Herfra er en enkel af stenene flyttet til apsisen i forbindelse med renoveringen i 2018-2019.

 

Vindfløjen

Vindfløj

Vindfløjen er fra 1785 og fremstillet af kobber. Den viser lammet med korsfanen – stiftets gamle våben. Ved en reparation i 1906 fandt man i kuglen en lille mindeplade af kobber med indskriften: Gehejmeråd og kammerherre Christian Rudolph Philip Gersdorf, friherre til Marselisborg, ridder, og hans kære hustru, fru Dorothea Øllegaard Rosenkrantz haver ladet bygge dette tårn med spiret 1785. Pladen er nu ophængt i tårnrummet.

 

Prædikestolen

Prædikestol

Prædikestolen stammer fra 1600-tallet og er tilskrevet den kendte billedskærer Mikkel van Grønningen, hvis værksted i Hornslet har leveret flere betydelige arbejder til østjyske kirker – heriblandt den nært beslægtede altertavle i Trige. Storfelternes evangelistmalerier stammer fra 1700-tallet. De nøgne hjørnehermer, der især er karakteristiske for værkstedet, har som i Trige kirke korslagte arme. I 1936 blev prædikestolen restaureret.
 

Alterstagerne

Alterstage

Alterstagerne er fra omkring 1625 og støbt i messing. På skaftet ses initialerne "S.M.  A.S.D.", hvilket formentlig har været initialerne på et ægtepar, som har skænket stagerne til kirken.  

 

Kirkebænkene

Kirkebænke

Bænkene er fra 1962. Bænkene er fremstillet i lyst egetræ. De er senere blevet malet. Den grønne farve er fra restaureringen i 2019.

 

Orglet

Kirkeorgel

Orglet er bygget i 1966 af Marcussen & Søn, Åbenrå og tegnet af arkitekt Aksel Skov. Det har 13 stemmer fordelt på hovedværket, brystværk og pedal. Det er opstillet i tårnrummet og opbygget i to dele på hver side af vestvinduet.

 

Kirkeskibet

Kirkeskib

Kirkeskibet er en model af den norske korvet ”Østkar”. Det er et orlovsfartøj med 14 kanoner bygget i 1840 af skovfoged og møllebygger Jens Sørensen, Frydenlund.

 

Klokkerne

Kirkeklokker

Kirkeklokkerne er støbt i 1963 af ”Petit & Fritsen, Aarle-Rixtel, Holland. På den sidste er indskriften ”Skænket af Sidsel Marie Rasmussen 19/10 – 1884, 13/4 – 1950”. Begge har om halsen ornamentborder med violinspillende engle mellem blomsterranker, samt kors forbundet af buen.

 

Tårnuret

Urværk

Tårnets ur er fra begyndelsen af 1800-tallet og er anskaffet før 1836. Det er et ottedøgnsværk med timeslagsværk i smedejernsramme. Urskiven på tårnets vestfacade blev fornyet og placeret lidt lavere i 1963.

 

Lysekronerne i skibet

Lysekrone

De to ottearmede lysekroner i skibet er af messing og blev skænket af sognets beboere i 1900. Men kirken fik først elektrisk lys i 1913.

 

Lysekronerne i koret og tårnet

Lysekrone

Lysekronerne i koret og i tårnet er indkøbt i forbindelse med renoveringen i 2018-2019.

 

Lysgloben

Globen

Besøgende i kirken kan tænde lys i lysgloben, der står oppe i koret. Globen benyttes også i forbindelse med dåbshandlinger, hvor der tændes et lys for den nydøbte.
 

 

Krucifikset

Krucifiks

Korbuekrucifikset består af en bronzefigur på et egetræskort. Det blev skænket af en anonym giver og ophængt i påsken 1935.
 

 

Kalkmalerierne

Kalkmalerier

Under restaureringen i 1962 fremkom kalkmalede dekorationer i alle hvælv. Alt er igen overhvidtet med undtagelse af nogle motiver i korets østkappe. Her ses biskop Jens Iversen Langes våben, tresidet, skråtstillet og symetrisk med grå tovstavsramme og røde roser. Hans våben kan også ses i Århus Domkirke og i Lisbjerg. Ved siden finder man en dobbelt lilje, grå foroven, rød forneden, samt malerens to små rødmalede bomærker. Hvælvdekorationerne i kor og skib er af stiftets vanlige, enkle art med sparremønster på ribberne, ledsaget af krydsende rundbuer med prikker på buerne og firpasmønster på undersiden.