Kor ved Viby Kirke

Lille kor synger ved klaveret i korbuen

Viby Kirke har fire kor. Kirkekoret, der synger for til hver gudstjeneste, et rytmisk kor særligt for unge, Folkekoret, der er for alle interesserede i alderen 20-90 år og et børnekor for børn mellem 8 - 11 år. 

 

Folkekoret

Koret er for alle sanginteresserede mennesker i alderen 20-90 år. Folkekoret er nu på 25 medlemmer, og vi synger 4-stemmig sang med sopran, alt, tenor og bas.

Koret medvirker ved 4 gudstjenester i Viby Kirke om året, der udover synger koret både til den årlige Forårskoncert og julekoncert, vi her kalder "De ni læsninger".

Du skal ikke kunne læse noder, og der er ingen optagelsesprøve. Koret er gratis at synge med i, til gengæld bliver du forhåbendtlig fyldt af glæde fra sangen og fællesskabet i koret.

Korets leder er organist og kantor Christiane Bayer Hvas. Du er velkommen til at kontakte på mail: cbh@vibykirke.dk

Nye korsæsoner er: den 3. onsdag i januar og den sidste onsdag i august kl. 19.00-20.30 i Viby Sognegård, 1. sal til venstre.

 

Pigekoret

Koret er et tilbud for unge piger. Det er gratis at synge med, og der er ingen optagelsesprøve.

Fem uger inden enten "De ni læsninger" i december eller Forårskoncerten i maj kan man synge med i koret, der øver hver onsdag kl 18-19 i Viby Sognegård op til de føromtalte koncerter.

Er du interesseret, er du velkommen til at skrive til korlederen Christiane Bayer Hvas på mail: cbh@vibykirke.dk

 

Viby Kirkekor

Viby Kirkekor er fire sangere, der synger motet hver søndag ved gudstjenesten. De er dygtige sangere, der hver kan holde deres egen stemme, så vi synger firestemmig musik.

Er du interresseret, kan du melde dig som vikar ved at skrive en mail til organist Christiane Bayer Hvas på cbh@vibykirke.dk

 

Viby Kirkes Børnekor

Har du lyst til at gå til kor, og er du mellem 8 og 11 år, så er Viby børnekor noget for dig. I Viby Kirkes Børnekor synger vi både rytmiske sange, sjove børnesange, salmer, viser og sange fra andre lande. De fleste sange deler vi op i flere stemmer, men man synger aldrig alene på en stemme.
Tilmelding til koret foregår ved at skrive en mail til Sanne Noer, kirkens kirke- og kulturmedarbejder, på kk-medarbejder@vibykirke.dk eller ringe på tlf. 2444 0292.

Du kan læse mere om børnekoret her.