
De ni læsninger i Viby Kirke
Igen i år byder Viby Kirke på De Ni Læsninger. Det sker søndag den 10. december kl. 14.00.
De ni læsninger er en musikgudstjeneste, hvor der gennem ni bibeltekster fortælles om syndefaldet, Guds udvælgelse og frelse, sådan som den udspilles i den bibelske historie. I Danmark er det blevet en tradition at afholde de ni læsninger i ugerne op til jul.
Tre kor, folkekoret, pigekoret og kirkekoret, stiller op og synger julesalmer og spiller musik, der passer til de ni læsninger. Korene synger under ledelse af Christiane Bayer Hvas.
Efter en times musik i kirken er alle inviteret over i sognegården til mere fællessang og hygge samt kaffe og kage á 30 kr.
Velmødt.