Babysalmesang

Hvad er babysalmesang?
Babysalmesang er en hyggelig og rolig stund for dig og din baby i et rum, hvor sanselighed, klang og nærvær står centralt.
Formålet er at give børnene en sanselig oplevelse af kirkerummet og lade dem mærke forbindelsen til dig og din stemme.
For din baby er det lige meget, om du er vant til at synge eller ej - barnet elsker din stemme.
Vi bruger fagter, stimulerer barnets sanser og motorik og laver simple sanglege med små instrumenter. Vi synger salmer, som bruges i folkekirken, men forløbet har ikke forkyndende karakter, og alle er velkomne uanset religiøst ståsted.
Kirken er dit og dit barns rum, og undervejs kan man til hver en tid trække sig for at skifte ble, amme, trøste, eller hvad der skal til for at gøre oplevelsen rar for dig og dit barn.
Vi glæder os til at møde jer og jeres babyer!
Holdstart efteråret 2025
Vi starter hold op mandag d. 1. september. Grundet stor interesse har vi valgt at starte endnu et hold babysalmesang op om mandagen.
Hold 1 er kl. 10-11, og hold 2 er fra kl. 11-12.
Forløbet strækker sig over 8 mandage i efteråret i Viby Kirke. Sidste gang er mandag d. 27. oktober.
Hver gang varer ca. 40 minutter med efterfølgende kaffe og hygge med de andre mødre og fædre.
Tilmelding sker til kirke- og kulturmedarbejder Nicolaj Bertelsen på mail kk-medarbejder@vibykirke.dk.
Send gerne navn på forældre og barn, tlf. nr. og ønsket hold med tilmeldingen.