Viby Kirke i grønt lys

Viby Kirke lyst op i grønt

Den 29. marts til 3. april er Folkekirken i Aarhus med til at kickstarte foråret med en hyldest til bæredygtige handlinger! Det gør vi som såkaldt Omstiller til Greenlight Aarhus, hvor også Viby Kirke deltager. Eventen markeres med, at kirken er lyst op i grønt lys i denne periode. 

I løbet af ugen samles hele bysamfundet i Aarhus om at belyse bæredygtige handlinger. Og som Omstiller, viser Folkekirken i Aarhus , hvordan vi arbejder med den bæredygtige agenda i håbet om at inspirere andre.

I samarbejde med en række  sogne skaber Folkekirken i Aarhus en helt særlig event, hvor 13 kirker bliver oplyst med grønt lys. Tilsammen danner 11 af disse kirker en lyskrans omkring Aarhus Midtby. Det er planen, at Greenlight opsender en drone, når lysene tændes, så man kan se lyskransen i sin helhed.

Vil du vide mere om Greenlight Aarhus, så læs mere på deres hjemmeside, greenlightaarhus.com eller på Folkekirken i Aarhus Omstiller-profil