Højskoleformiddag

Viby Sogn indbyder alle interesserede til Højskoleformiddag kl. 10.00 - 12.00 en onsdag i måneden 6 gange om året. 

Her vil du blive engageret og inviteret til debat af dagens foredragsholder.

Vi begynder dagen med at synge, og derefter får vi kaffe og et rundstykke til.

Det koster 50 kr. at deltage, og du skal ikke tilmelde dig på forhånd.

 

 

Elvira Madigan: Historien bag myten

Højskoleformiddag onsdag den 20. februar kl. 10-12

Kom og hør mere om den barske virkelighed, der lå til grund for historien om Elvira Madigan og Sixten Sparre - udråbt i pressen til "Aarhundredets Kjærlighedshistorie".

Morten Hammeken, der er uddannet idehistoriker, fortæller den eventyrlige historie om Elvira Madigan og hendes forbudte kærlighedsaffære med Sixten Sparre. Parret der sætte alt på spil og betalte den ultimative pris. 

Moren Hammeken går bag om fortællingen og gør op med nogle af de gængse og romantiske udlægninger af historien, hvilket absolut ikke gør historien mindre spændende.

 

 

Bodil J. Jørgensen: Verden er ikke så farlig

Højskoleformiddag onsdag den 20. marts. 10-12

Når vi rejser til fremmede kulturer udfordres vi på, at vi i vesten ikke har patent på det gode liv. Og vi oplever, at det gode liv ikke nødvendigvis handler om materiel rigdom.

Et foredrag om at møde det fremmede med åbent sind. Billedforedraget tager os med til steder som Bhutan, Usbekistan og Nordkorea.

Foredragsholderen har rejst i 106 lande.

 

 

Annemarie H. Beanland: Fra millionær til ...?

Højskoleformiddag onsdag den 24. april 10-12

Forvent en festlig oplevelse. 

Foredragsholderen fortæller sin livshistorie med op- og nedture.

Annemarie Hessellund Beanland fortæller åbent og ærligt, hvordan man mister sin formue på at virkeliggøre en drøm om at blive kro­kone - og alligevel bevarer sit gode humør og store glæde ved livet.

 Annemarie er kendt fra aviser, uge­blade, radio, TV 2, Århus Lokal-TV og senest på TV-Danmark i pro­gram­met "Sådan set", hvor hun var den ene af de to "kloge" koner fra Bra­brand og vært på "Det Ældre Århus" også på TV-Danmark.

Kontaktoplysninger